Denmark

Ansættelsesforhold

Aon ønsker at kunne tiltrække og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere. Virksomheden tilbyder medarbejderne en attraktiv lønpakke og ønsker at fremstå som en arbejdsplads med alsidige muligheder for faglig og personlig udvikling.

Løn og pension
Aon tilbyder samlet en attraktiv lønpakke. Lønnen forhandles individuelt og oveni er tilknyttet en favorabel arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing på 15 procent plus en valgfri mulighed for at spare yderligere op til pension for egen regning. Hertil kommer en hel vifte af personalegoder.

Fleksibel lønpakke
Medarbejderne kan på en række punkter vælge at sammensætte deres lønpakke, så den passer til netop deres behov. Fordelen er, at en række af valgmulighederne kan betales over bruttolønnen, så medarbejderen sparer i skat. Hvis eksempelvis en medarbejder ønsker et DSB Erhvervskort, vil betalingen blive fratrukket i bruttolønnen. På den måde sparer medarbejderen et beløb svarende til skatten.

Personalegoder
Lønpakken rummer en række personalegoder. Gruppelivs-, sundheds- og ulykkesforsikring samt rejseforsikring indgår i pakken. Det samme gør seks ugers ferie, mulighed for fleksibel arbejdstid samt relevant videreuddannelse. Hertil kommer en favorabel kantineordning og en række sociale og foreningsmæssige tiltag sammen med kollegerne.

Kontaktformular Expand
* Skal udfyldes



  Invalid Email Address




Luk

Aon som arbejdsplads