Denmark

Fragtfører- og speditøransvarsforsikring

Vognmænd overalt i verden står over for en lang række dynamiske risici. Aons forsikringseksperter forstår de komplekse juridiske og kulturelle problemstillinger, der har indflydelse på en transportvirksomheds strategier og risikohåndtering. Vores specialister beskæftiger sig med mange forskellige områder, herunder skadesprognoser, selvbehold, sikkerhedsstillelse og serviceleverandører. Dette kombineret med Aons store rådgivningsekspertise inden for logistik og transport gør os i stand til at sammensætte innovative forsikringsløsninger til vores kunder.

Hvorfor vælge Aon?
Aon er førende inden for mæglerydelser til alle typer transportvirksomheder, og vores specialister kan tilbyde komplet forsikringsanalyse, markedsføring, Risk Management, skadestyring samt kundeservice foruden en af verdens største genforsikringsvirksomheder. Aons team af transporteksperter hjælper vores kunder med at sammensætte et forsikrings- og Risk Management-program, der opfylder virksomhedens overordnede målsætninger.

Aon råder over prisbelønnede og effektive informationssystemer, som sikrer en uovertruffen håndtering af ethvert forsikringsprogram.

Specialisering og know how
Aon har et team af eksperter, der udelukkende beskæftiger sig med transportbranchen og har stor erfaring med optimering af forsikringsprogrammer samt styring af risikoomkostninger. Vi tilbyder ydelser inden for bl.a. minimering af de finansielle risici i relation til uafhængige vognmænd, skadeskontrol, sikkerhed og compliance ifm. transportrisici samt alternativ risikofinansiering, herunder udvikling og håndtering af single-parent captives for transportvirksomheder.

Samarbejde med forsikringsmarkedet og serviceforpligtelser
Aon samarbejder med de fleste større forsikringsselskaber i ind- og udland i forbindelse med udarbejdelse af komplekse forsikringsløsninger, der følger vores høje standarder og bedste praksis i logistikbranchen. Vores eksperter sidder altid klar til at hjælpe med rådgivning, kontrolprocedurer, specialprojekter og uddannelse.

Innovation
Aon har udviklet og er eksklusiv mægler for Big Wheels, der er et gruppe-captive for transportvirksomheder. Gennem dette unikke samarbejde kan vi tilbyde et bredt udsnit af konkurrencedygtige forsikringsløsninger til transportvirksomheder og samtidig skabe et profitcenter for organisationens medlemmer i transportbranchen.

Aon har lanceret den første landsdækkende sikkerhedscertificeringsordning for transport- og logistikvirksomheder. SafeFleet Certification, der er udviklet af Aons Trucking practice group, er en unik resultatbaseret sikkerhedsmodel, hvor bilflådens resultater sammenlignes med gennemsnittet af transportbranchen. Certificerede lastvognsvirksomheder får således nogle værdifulde værktøjer til at dokumentere deres sikkerhed, forbedre deres omdømme og begrænse risikoen.